Lars Skov Christensen, Senior Advicer i NorSea Denmark, er netop blevet valgt som ny bestyrelsesformand i DWP System Supplier – virksomhedsnetværket med hovedsæde i Grenaa. Lars Skov Christensen kommer med mere end 35 års erfaring fra den maritime sektor, offshore-industrien, energiområdet og forsvarsrelaterede aktiviteter. Han afløser Aage Dam, CNC Onsite A/S, som har haft posten siden 2019.I dag er Lars Senior Advisor hos NorSea Denmark, hvor han arbejder med forretningsudvikling indenfor offshore vind og havnelogistik. Herudover er han rådgiver for en række forskellige virksomheder i Danmark, der dækker industrier fra offshore energi, via software og Co2 til forsvaret.Gennem sin karriere har Lars haft haft ledende stillinger i en række internationale virksomheder herunder SEMCO Maritime, NHV Helicopters, HeliService International, DanCopter og Danbor Service. Han har desuden en baggrund som officer i Søværnet, hvilket har givet ham en solid forståelse for både maritime operationer, beredskab og samarbejdet mellem offentlige og private aktører.Som formand ønsker Lars at styrke DWPs position som et stærkt netværk for små som mellemstore virksomheder indenfor offshore vind, maritime services, energi og forsvar. Fokus vil være på at skabe værdi for medlemmerne gennem samarbejde, synlighed, fælles markedsmuligheder og en stærkere positionering overfor både kunder, myndigheder og industrien.“Danmark råder over en lang række specialiserede virksomheder med unikke kompetencer. DWP skal være platformen, der samler disse styrker og skaber nye muligheder gennem samarbejde, innovation og fælles markeds adgang”.Med sin brede erfaring indenfor strategi, forretningsudvikling og internationale markeder ser Lars frem til at videreudvikle DWP som et attraktivt netværk for såvel nuværende som kommende medlemmer. Den nye bestyrelse I DWP System Suppliers nye bestyrelse sidder udover bestyrelsesformanden: Adm. Direktør Niels Langerhuus, HYTOR Group ApS, næstformand, Adm. Direktør Morten Lindholt, Dangard A/S, CCO Theis Gisselbæk, Grenaa Havn samt Daniel Jensen, CNC Onsite A/S.For yderligere info:Lars Skov Christensen, bestyrelsesformand, DWP System Supplier: tlf. 30 70 26 66